Din varevogn skal være forsynes med navn og CVR nummer

Fra 1. januar 2013 er der nye regler for alle varevogne og lastbiler, som ikke overstiger en totalvægt på 4 tons. Disse skal være forsynet med tydelig markering af virksomhedens navn og CVR-nr.

Hvis dit firmanavn indgår i dit logo, kan du godt benytte dette – men kravet om CVR-nr. er stadig gældende.

Krav til oplysninger

  • Dit virksomhedsnavn og CVR-nummer skal være synligt og let læseligt
  • Det skal være skrevet/påsat i en farve som afviger klart fra bilens farve.
  • Oplysningerne skal stå på begge sider (højre og venstre)
  • Bogstaver og tal skal være mindst 3 cm høje.
  • Oplysningerne må ikke være på skilte som kan tages af og på (f.eks. magnetskilte og lign.) men skal være påsat med f.eks. folie.
  • Kravet gælder også for leasingbiler.

De nye regler gælder dog ikke for biler på “papegøjenummerplader”, på hvidplade biler eller andre biler, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift.

Overtrædelse af reglerne kan medføre bøde.